Skolepraktik

Kære 9. og 10. klasses elever,

Velkommen til siden om skolepraktik.

Overvejer du hvor du skal i skolepraktik? Vi har listet en række jobprofiler med korte beskrivelser af opgaver og hvilken baggrund man kan have.

Hvilke fag man kan være god til og uddannelsesbaggrunde på nedenstående eksempler er blot vejledende. Spørg din vejleder eller kontakt Majoriaq for at se de adgangsgivende krav til uddannelser. 

Mulighederne for at komme i praktik hos os er forskellige fra by til by. I er velkomne til at kontakte os for at høre mere om praktik eller sende en ansøgning om skolepraktik.  

 

 

Tekniker

 

Opgaver 

• Udbyder større vedligeholdelsesopgaver af bygninger til håndværkere

• Vejlede inspektører og ejendomsfunktionærer omkring tekniske opgaver 

• Opfølgning på økonomien på projekterne 

• Godkende og lave aftaler med andre virksomheder om bl.a. snerydning, renovation samt håndværkere generelt 

Du er 

God til engelsk, dansk, matematik, fysik og kemi. Du vil gerne uddannes som ingeniør, konstruktør eller en anden teknisk videregående uddannelse.  

Inspektør

 

Opgaver

• Syne og vurdere tilstanden af lejeboliger ved ind- og fraflytning

• Tildele opgaver til håndværkere og syne kvaliteten af arbejdets udførsel 

• Opfølgning af økonomien i boligafdelingen, herunder kontrol og godkendelse af faktura 

Du er 

God til matematik og sprog. Du vil gerne have en håndværksmæssig baggrund eller uddannes som byggetekniker efter GUX. Skal have kørekort.

 

 

Ejendomsfunktionær eller -assistent

 

Opgaver

• Renhold af fælles boligområder, herunder renovation, grusning, snerydning mv. 

• Tilse tekniske anlæg, som undercentraler, kedelcentraler og tilsyn med elinstallationer 

• Udførsel af mindre håndværksmæssige reparationer 

• Syne boliger ifm. ind- og fraflytning 

Du har

Hænderne godt skruet sammen. Du vil evt. gerne have en håndværksmæssig uddannelse. Du skal have kørekort. 

 

Sagsbehandler

 

Opgaver 

• Tildele boliger og lave lejekontrakter til nye lejere 

• Lave opgaver i lejeperioden, f.eks. behandling af klager om nabostøj, hundehold mv. 

• Behandler opgaverne når en lejer fraflytter sin bolig 

• Mødedeltagelse 

Du er 

God til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du har f.eks. en baggrund med GUX, TNI eller TNI18. 

 

Kundevejleder

 

Opgaver 

• Servicering og rådgivning af kundernes henvendelser, personligt, telefonisk og via mail 

• Har ansvar for det daglige gøremål i boligbutikken, herunder fordeling af post og deltagelse i møder 

• Sender henvendelser indenfor eksempelvis sagsbehandling videre til relevante afdelinger 

Du er 

God til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du har f.eks. en baggrund med GUX, TNI eller TNI18. 

 

 

Controller

 

Opgaver

• Har til opgave at analysere og forbedre økonomirutiner og arbejdsgange ved brug af IT programmer 

• Planlægge og kvalitetssikre budgetter og regnskaber 

• Bidrager til rapporteringsopgaver over for ledelse 

• Deltager i projekter på tværs af afdelingerne 

Du er

God til matematik. Du vil gerne have en relevant økonomisk uddannelse efter GUX. 

 

Inkassomedarbejder

 

Opgaver

• Har kontakt med lejere med huslejerestance 

• Opretter betalings- og afdragsordninger 

• Sikrer dialog med myndigheder, herunder socialforvaltning, politi mv. 

Du er 

God til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du har f.eks. en baggrund med GUX, TNI eller TNI18. 

 

 

Regnskabsmedarbejder

 

Opgaver

• Bogfører og afstemmer ind- og udbetalinger, bl.a. husleje, eksterne leverandører mv. 

• Betale diverse leverandører 

• Deltager i udarbejdelsen af regnskaber, eksempelvis vand- og varmeregnskaber i boligafdelingen 

Du er 

God til matematik. Du vil f.eks. gerne tage en uddannelse som AU i økonomi- og ressourcestyring eller TNI.

 

Kommunikationsmedarbejder

 

Opgaver

• Sætter indhold på hjemmeside, intranet og sociale medier

• Holder sig opdateret om nyheder der vedrører INI og holder kontakt med pressen

• Laver informationsopgaver for selskabet og lejerne, f.eks. TV spots, uddannelsesmesse og foldere

• Deltager i projekter på tværs af afdelingerne 

Du er 

God til sprog og samfundsfag. Du interesserer dig for og evner kommunikation. Du vil gerne uddannes inden for kommunikation, journalistik eller medier efter GUX. 

 

Personalekonsulent

 

Opgaver

• Klargør og udbetaler time- og månedslønningerne

• Afregning/indberetning relateret til lønafvikling 

• Behandler personalesager, bl.a. ansættelses- og fratrædelsesskrivelser 

• Vejlede medarbejdere om interne regler 

Du er 

God til mennesker. Du har en baggrund med enten GUX, TNI og en viden om omkring økonomi. 

 

 

Har du nogen spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål er velkommen til at kontakte HR-chef Annette Simonsen på telefon 86 11 40 eller på mail ansi@ini.gl (taler dansk) eller Kommunikationsmedarbejder Melissa Geisler Krogsgaard på telefon 86 11 20 eller på mail mgk@ini.gl (taler grønlandsk). 

Send din ansøgning til:

INI A/S 
HR-afdelingen 
E-mail: job@ini.gl 
Fax: +299 86 57 00

Husk at skrive "Skolepraktik"

Acceptér cookies fra dette site

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies