Genbekræftelse af ventelistenummer

Står du på venteliste? Hvert år ved årsskiftet skal dit ventelistenummer genbekræftes. Det vil sige, at du bekræfter, at du fortsat søger bolig i det kommende år.

 

Sådan genbekræfter du

Du genbekræfter din status som boligsøger ved at betale for det girokort, vi sender til dig. Hvis vi har din mailadresse, har vi sendt bekræftelsen pr. mail. Hvis ikke, har vi sendt den med posten.

Hvis du ikke bekræfter ved at betale det tilsendte girokort, betragter vi det som, at du ikke længere ønsker at stå på venteliste, og vi tager dig derfor af ventelisten.

 

Frist for genbekræftelse

Fristen for betaling er d. 31. december. Vær opmærksom på, at vi i brevet er kommet til at skrive d. 1. december. Det er en fejl.

Vi sender ikke nogen rykker, så det er eget ansvar at få betalt til tiden.

Hvis du ikke har betalt inden fristen, kan du risikere at miste din plads på ventelisten.

Hvis du ikke har modtaget mailen eller brevet, bedes du kontakte os for at få udleveret en ny genbekræftelse til dig, så du kan nå at betale til tiden.

Vi anbefaler, at du tilmelder dig betalingsservice (PBS), så betalingen sker automatisk og dermed til tiden. Så kan du være sikker på at beholde din plads på ventelisten.

 

Ventelisteplacering

I selvbetjeningen kan du se din ventelisteplacering. Vær opmærksom på, at du først kan se din placering, når du har betalt for genbekræftelsen.

Dit ventelistenummer kan variere. Nogle kommer på listen med en højere prioritering end andre (i lejeforordningen er ansøgerne listet i prioriteret rækkefølge) og nogle forlader listen, når de får bolig eller ikke ønsker at forny sit ventelistenummer. Det medfører ændringer i ansøgernes ventelistenummer, og jo længere listen er, desto større udsving er der i ventelistenummeret.

Særligt i forbindelse med årsskiftet vil der være udsving pga. genbekræftelse af ventelistenummeret. Når girokortet sendes ud, bliver man midlertidig skjult på ventelisten, og først når man har betalt, står man igen på listen. Indtil betalingsfristen er udløbet, vil ventelistenumrene derfor stige i takt med, at flere betaler og igen fremgår på listen. Man kommer ikke foran i køen, fordi man betaler før andre.

Så derfor kan du sagtens være nr. 10 i går og 15 i dag uden at det skyldes en fejl.