Boligstøtteafdelingen
Postboks 1020
3911 Sisimiut
Mail bs-afdeling@ini.gl
Telefon 70 10 00
Fax 86 57 00
Afdelingens medarbejdere
Regine Lennert: Kujataa til Kangaatsiaq
Naja Nielsen Storch: Qeqertarsuaq, Ilulissat, Uummannaq og Østgrønland.
Evelyn Frederiksen: Aasiaat, Qasigiannguit, Upernavik og Qaanaaq.
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.
Har du svært ved at betale de månedlige ydelser, kan du overveje om du vil konvertere dine lån og eventuelle restancer. Det vil sige, at dine lån og restancer ændres til et stående rente og afdragsfrit lån. Du skal altså ikke betale afdrag på lånet, så længe du bor i huset.
Har du et udløbet boligstøttelån med restancer, kan du søge om at få konverteret dine restancer. Lånet vil blive konverteret til et rente og afdragsfrit lån som nedskrives over 60 måneder.
Betingelser
For at kunne konvertere dine lån og restancer skal du enten:
• Eje et boligstøttehus med rentebærende lån.
• Eje et selvbyggerhus med rentebærende el- eller fundamentslån.
• Have restancer på lånet og stadig bo i huset.
Herudover skal din samlede årlige skattepligtige husstandsindkomst for de sidste 2 skatteår være under 180.000 kr. per år. Indkomstgrænsen på 180.000 kr. forhøjes med 4.000 kr. per hjemmeboende barn under 18 år, som er tilmeldt folkeregisteradressen. Indkomstgrænsen kan dog maksimalt forhøjes med 24.000 kr. – det vil sige for 6 børn.
Ordningen gælder kun for dig og din husstand, og kun så længe du bor i huset.
Særligt for konvertering af restancer alene
Ovenstående betingelser gælder også, hvis du har et udløbet boligstøttelån, stadig bor i huset og har restancer. Så kan du søge om at få konverteret dine restancer. Det vil sige, at du får dine restancer ændret til et rente- og afdragsfrit lån som nedskrives over en periode på 60 måneder.
Ansøgning
Er du interesseret i at få konverteret dit boligstøttelån og evt. restancer skal du udfylde en ansøgningsblanket. Det samme gælder, hvis du stadig bor i huset og ønsker at søge om konvertering af dine restancer til lånet. På blanketten står der, hvad du skal vedlægge ansøgningen.
Ansøg om konvertering af boligstøttelån og forfaldne ydelser.
Du skal aflevere eller sende ansøgningen og alle bilag til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Du kan også henvende dig til boligbutikken for at få hjælp til at lave ansøgningen.
Det er vigtigt, at du husker at vedlægge alle de rigtige bilag til ansøgningen. Hvis INI ikke har modtaget alle bilag 4 uger efter, du har afleveret ansøgningen, bliver din ansøgning henlagt uden yderligere behandling.
Bevilling
Hvis ansøgningen bliver godkendt, får du besked direkte fra Selvstyret. INI laver herefter lånedokument og pantebrev, som de sender til dig og som du skal underskrive og returnere.
De kan også afleveres i vores lokale boligbutik eller på bygdekontoret.
Generelt
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.
Hver måned sender INI terminsregninger til dig. Du skal betale regningerne senest den 1. i måneden. Hvis den 1. er en helligdag eller en lørdag, udskydes betalingsfristen til den førstkommende hverdag.
Du kan med fordel tilmelde dig betalingsservice PBS. Hvis du har tilmeldt dig betalingsservice, bliver dine regninger automatisk betalt til tiden. Så behøver du ikke bekymre dig om ubetalte regninger.
Hvis du flytter, skal du meddele din adresseændring til INI’s lokale boligbutik eller på bygdekontoret, så du fortsat kan modtage dine regninger.
Du kan her på siden få overblik over:
• Hvilke låneordninger der er
• Hvor meget du kan få i tilskud
• Mulighed for afdragsordning af restancer
• Hvordan du opnår rentefradrag
• Hvordan du indfrier hele dit lån
Låneordninger
Der findes 3 låneordninger til boligstøttehuse:
• Ved den ene ordning modtager du tilskud fra Selvstyret til at betale terminerne.
• Ved den anden ordning modtager du ikke tilskud til terminerne. Til gengæld er du mere frit stillet som husejer. Der er kun få huse tilbage af denne slags.
• Ved den tredje får du et rente- og afdragsfrit lån, f.eks. selvbygger- og medbyggerhuse samt ved konverterede lån.
I de senere år er der ikke givet boligstøttelån til nye huse. Du kan dog stadig blive ejer af et boligstøttehus, hvis du overtager ét af de eksisterende huse igennem ejerskifte på uændrede lånevilkår.
Du kan ikke overtage et tomt boligstøttehus på boligstøttevilkår, idet alle tomme boligstøttehuse bliver udbudt offentligt til salg til markedsvurderingen.
Tilskud og muligheder for afdragsordninger
Når du modtager tilskud fra Selvstyret til at betale terminerne, betyder det at:
• Selvstyret yder 30 % tilskud til både renter og afdrag på boligstøttelånet.
• Selvstyret yder herudover 7,5 % boligbørnetilskud for hvert hjemmeboende barn – dog maksimalt for 6 børn.
Du får tilskuddene automatisk, når du betaler dine regninger. Hvis du ikke kan betale hele beløbet på én gang og får restancer, kan du søge INI om at indgå en aftale om en afdragsordning, så du skal betale restancen over flere gange.
INI sender den månedlige terminsregning sammen med opkrævning af afdragene til restancerne. Hvis du ikke har modtaget en opkrævning, kan du altid få en kopi hos din lokale INI boligbutik.
Rentefradrag
Ejer du et boligstøttehus med rentebærende lån, har du ret til rentefradrag. Det vil sige, at du kan trække dine betalte renter fra i skat.
For at opnå rentefradrag skal du:
• Have betalt renterne.
• Skrive det på din selvangivelse.
I starten af året sender INI et rentefradragsbrev til dig. Samtidig sender INI en liste over alle boligstøttehusejere med ret til rentefradrag til Skattemyndighederne. Du skal bruge oplysningerne på rentefradragsbrevet til at tjekke om beløbet er rigtigt på din selvangivelse.
Indfrielse af boligstøttelån
Ejer du et boligstøttehus eller et selvbyggerhus, kan du betale hele dit lån tilbage på én gang:
• Ejer du et boligstøttehus med rentebærende lån, får du fratrukket 30 % tilskud ved at indfri dit boligstøttelån. Du får dog ikke tilskud for eventuelle restancer vedr. forfaldne ydelser.
• Ejer du et selvbygger- eller et medbyggerhus, der ikke får tilskud, er du ikke berettiget til tilskud.
Hvis du vil indfri dit lån, skal du henvende dig til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Her får du en foreløbig opgørelse per den dato indfrielsen finder sted. Din bank kan også henvende sig til INI på dine vegne.
Når du har betalt dit lån, sender INI pantebrevet til afregistrering hos Registreringskontoret. Efter modtagelse af afregistreret pantebrev, sender INI dig et indfrielsesbrev og meddeler, at du nu ikke længere er bundet af boligstøttereglerne.
Generelt
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.
Har du svært ved at betale de månedlige terminer, kan du overveje om du vil omlægge dine lån og eventuelle restancer. Det vil sige, at du kan omlægge dit gamle lån til et nyt.
Det nye lån:
• Forrentes med 6 % om året.
• Skal betales tilbage over en periode på højest 33 år, hvilket svarer til 396 månedlige terminer.
Efter tilskud er den månedlige ydelse:
• Mindst 420 kr. per kvadratmeter per år.
• Som udgangspunkt højest en tredjedel af din månedlige husstandsindkomst efter tilskud.
Er din bolig f.eks. 80 kvadratmeter, bliver din årlige ydelse efter tilskud 80 kvadratmeter x 420 kr. = 33.600 kr. Den månedlige ydelse bliver derfor 33.600 kr. / 12 = 2.966 kr.
Den månedlige ydelse efter tilskud er den samme, uanset hvor mange børn du har.
Betingelser
For at du kan søge om omlægning af lån og restancer, skal du enten:
• Eje et boligstøttehus med rentebærende lån.
• Eje et rente- og afdragsfrit selvbyggerhus med rentebærende el-, fundaments- eller forbedringslån.
Ansøgning
Er du interesseret i at få omlagt dit boligstøttelån, skal du udfylde en ansøgningsblanket. På blanketten står der, hvad du skal vedlægge ansøgningen.
Ansøg om omlægning af boligstøttelån og forfaldne ydelser
Du skal aflevere eller sende ansøgningen og alle bilag til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Du kan også henvende dig til boligbutikken for at få hjælp til at lave ansøgningen.
Det er vigtigt, at du husker at vedlægge alle de rigtige bilag. Hvis INI ikke har modtaget alle bilag 4 uger efter, du er blevet bedt om det fra INI, bliver din ansøgning henlagt uden yderligere behandling.
Bevilling
Hvis ansøgning bliver godkendt, får du besked direkte fra Selvstyret. INI laver herefter lånedokument, pantebrev og servitut, som de sender til dig sammen med en gældsafviklingsplan.
De fremtidige månedlige ydelser skal betales automatisk via betalingsservice PBS.
Afslag
Hvis din ansøgning ikke bliver godkendt, får du ligeledes skriftlig besked med forklaring om, hvorfor du får et afslag.
Generelt
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, der opkræver afdrag på lånet og sender rykkere.
Hvis du kommer bagud med betalingerne, får du en rykker fra INI. Udover det du skylder, skal du betale 50 kr. i rykkergebyr og 2 % af det beløb, du skylder ud over 1.000 kr.
Umiddelbart efter du har modtaget rykkeren, skal du betale restancen eller henvende dig til din lokale INI boligbutik for at indgå en aftale om en afdragsordning. Du kan også søge om at konvertere eller omlægge dine lån og restancer. For at kunne det, skal du dog leve op til visse betingelser.
Påkravsskrivelse
Hvis du ikke henvender dig til INI, 4 uger efter, du har modtaget rykkeren, sender INI en påkravsskrivelse til dig. Det betyder, at du skal betale hele restgælden og restancerne på én gang.
Du kan kun blive boende i huset, hvis du enten betaler hele restancen eller kan dokumentere overfor INI, at din husstandsindkomst gør dig berettiget til at få konverteret eller omlagt dine lån og restancer.
Stævning og afgørelse i kredsretten
Hvis du ikke reagerer eller udviser nogen form for betalingsvilje, efter du har modtaget påkravsskrivelsen, stævner INI dig i kredsretten med krav om tilbagetagelse af huset.
Når kredsretten har afgjort din sag, bliver det meddelt til INI, som herefter henvender sig til dig. Afgørelsen kan f.eks. være, at du skal give dit hus tilbage til Selvstyret inden 4 uger fra den dag, hvor retsmødet blev holdt.
Skal du give dit hus tilbage, skal du henvende dig til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Her kan du få hjælp til at tilbagegive huset og til at afmelde husets el-, vand- og evt. varmemålere samt forsikringer.
Generelt
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som nuværende eller tidligere boligstøttehusejer.
Har du stadig gæld for et tidligere boligstøtte- eller selvbyggerhus, kan du søge om at få gælden eftergivet.
Betingelser
For at kunne få eftergivet din gæld:
• Må du ikke være i stand til at betale gælden nu
• Må der ikke være udsigt til, at du på et senere tidspunkt vil kunne betale gælden
Ansøgning
Er du interesseret i at få din gamle gæld eftergivet, skal du udfylde en ansøgningsblanket. På blanketten står der, hvad du skal oplyse og vedlægge ansøgningen.
Ansøgning om eftergivelse af forfaldne ydelser for tidligere hus
I ansøgningen skal du kun skrive de husstandsmedlemmer, der var medejere i det gamle hus. Husstandsmedlemmerne er altså ikke nødvendigvis dem, som du bor sammen med nu.
Du skal aflevere eller sende ansøgningen og alle bilag til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Du kan også henvende dig til boligbutikken for at få hjælp til at lave ansøgningen.
Det er vigtigt, at du husker at vedlægge alle de rigtige dokumenter. Hvis INI ikke har modtaget alle bilag 4 uger efter, du har afleveret ansøgningen, bliver din ansøgning henlagt uden yderligere behandling.
Bevilling
Hvis ansøgningen bliver godkendt, får du direkte besked fra Selvstyret. Er din restance tidligere blevet indberettet til pantefogeden, orienterer INI pantefogeden om, at din gamle gæld er eftergivet og nulstillet.
Generelt
INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.
Når man overtager et boligstøttehus, underskriver man et lånedokument og et pantebrev som bevis for, at man ejer huset. Det vil sige, at hvis både du og din ægtefælle eller samlever har underskrevet lånedokumentet og pantebrevet for jeres hus, ejer I huset sammen.
Vil du gerne træde ud af eller ind i et låneforhold, skal du henvende dig til INI’s lokale boligbutik eller på bygdekontoret. Her kan du få yderligere information og hjælp til at udfylde skødet.
Udtrædelse af låneforhold
Hvis I på et tidspunkt i jeres liv beslutter at flytte fra hinanden, kan én af jer træde ud af låneforholdet og dermed ikke længere være ejer af huset. Den anden vil herefter stå som eneejer af huset og hæfte for både lån, gæld og andre forpligtelser.
Man skal dog være opmærksom på, at den der udtræder af et låneforhold hæfter for restancer vedr. forfaldne ikke betalte ydelser, der var indtil udtrædelsestidspunktet.
Indtrædelse i låneforhold
Er du eneejer af dit boligstøttehus, kan din ægtefælle, samlever eller arving blive medejer af huset. Vil I gerne dele ejerskabet, skal han eller hun søge om at træde ind i låneforholdet og hermed hæfte for både lån, evt. restancer samt andre forpligtelser sammen med dig.
For at kunne indtræde i et låneforhold og dermed blive medejer af et boligstøttehus:
• Må du ikke eje et andet boligstøttehus med offentligt lån.
• Skal du være fyldt 18 år.
• Skal du fremover have fast adresse i huset, fordi der er bopælspligt i boligstøttehuse.