Kæledyr

Det er tilladt at holde kæledyr, såfremt du opfylder følgende tre kriterier:

  1. Det er tilladt at holde kæledyr i din boligafdeling
  2. Du har tilsendt en tilladelse til kæledyret fra kommunen til INI A/S
  3. Du har betalt det særlige depositum svarende til tre måneders husleje

Kriterierne er besluttet af Inatsisartut.

 

Tilladelse i boligafdelingen

For at du må holde kæledyr, skal det først og fremmest være tilladt i boligafdelingen. Om det er tilladt eller ej, er blevet vedtaget ved afstemning blandt lejerne i hver enkelt boligafdeling.

Det er lejers ansvar at undersøge, om det er tilladt i boligafdelingen. Det kan man finde svar på enten på INIs hjemmeside, ved at spørge sin afdelingsbestyrelse eller ved at henvende sig personligt i INImut.

Der gøres opmærksom på, at slædehunde fortsat er undtaget jævnfør de kommunale vedtægter. Det vil sige, at der ikke kan gives tilladelse til at holde slædehunde som kæledyr i lejeboliger administreret af INI A/S.

 

Tilladelse fra kommunen

Inden du kan anskaffe sig et kæledyr, skal du have tilladelse af kommunen. Tilladelsen skal herefter indsendes til INI A/S som dokumentation.

Tilladelsen fra kommunen dækker kun ét dyr, og du skal derfor søges ny tilladelse hos kommunen, hvis du ønsker at anskaffe sig endnu et dyr.

Tilladelsen gælder også kun dét specifikke dyr, man har søgt tilladelse til. Det betyder, at hvis du ønsker at anskaffe endnu en kat, skal du igen søge tilladelse hos kommunen.

 

Særligt depositum

Du skal betale et særligt depositum til INI A/S, før du kan anskaffe sig et kæledyr. Det særlige depositum svarer til tre måneders husleje (eksklusiv vand og varme) og er en sikkerhedsstillelse for istandsættelse af eventuelle skader forårsaget af kæledyret.

Det særlige depositum skal betales til INI A/S, inden du anskaffer dig et dyr, og skal betales kontant. Dette betyder, at du ikke afdrage det særlige depositum.

Der skal foretages syn og eventuelle skader skal udbedres, før du kan få det særlige depositum tilbage ved fraflytning. Derefter får du det resterende af det særlige depositum og det almindelige depositum tilbage.

 

Ordensregler

Du kan finde ordensreglerne på INIs hjemmeside, som tager højde for, at det i nogle boligafdelinger er tilladt at holde kæledyr.

Hvis din nabo ikke overholder INIs ordensregler, har du mulighed for at klage skriftligt.

Bliver du voldsomt generet af larm fra naboer uden for INIs normale åbningstid, kan du ringe til 70 10 00 for telefoniske vagtordning, der vil hjælpe dig med at få hjælp til at dokumentere larm og støjende adfærd.

 

Se ordensreglerne her. 

Er det tilladt at holde kæledyr i din boligafdeling? Find svaret her.