Vi synes, det er vigtigt at være en samfundsansvarlig virksomhed, som bidrager til lokalsamfundet. Særligt set i lyset af at INI A/S er en selvstyreejet virksomhed. Vi arbejder strategisk med CSR og FNs verdens mål for bæredygtig udvikling.

 

Vi bidrager på områder, hvor INI A/S har kompetencer og ressourcer, og hvor det giver mening for et boligselskab at bidrage. På den måde bliver CSR en integreret del af INIs strategi og virksomhed. Vi tror på, at det er sådan, vi bedst og mest effektivt kan bidrage.

 

INIs CSR-politik er bygget op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og INIs hovedindsatser er centreret om følgende verdensmål:

 

  •          Bæredygtige byer og lokalsamfund (FNs verdensmål 11)
  •           Uddannelse (FNs verdensmål 4)
  •           Miljø (FNs verdensmål 6 og 12)

 

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Det er helt oplagt, at et boligselskab kan være med til at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund, og derfor har INI A/S flere større projekter kørende, som netop bidrager hertil. Her er vores viden og vores rolle i forhold til lejerne en vigtig ressource, som betyder, at vi kan gøre en forskel.

 

Det nyeste projekt på stammen er børnedemokrati, der kører som et pilotprojekt i en boligafdeling i Sisimiut i 2020. Formålet med projektet er at give børnene i boligområdet medbestemmelse og indflydelse for at kunne udvikle et bedre boligområde for beboerne. Du kan følge børnedemokratiet her.

 

Beboerdemokratiet har -  på samme måde som børnedemokratiet - til formål at give beboerne indflydelse. Dette projektet er dog ikke specifikt målrettet børn, og projektet kører i alle byer i Grønland. Du kan læse mere om beboerdemokrati her.

 

En anden måde, vi bidrager til bæredygtige lokalsamfund, er ved at tilbyde økonomirådgivning til de beboere, der har svært ved at betale huslejen. Vi tror på, at en håndsrækning kan gøre en forskel for dem, som kommer i økonomiske problemer.

 

 

Uddannelse

Vi deler gerne ud af vores viden og erfaringer fra erhvervslivet, for som virksomhed er vi også interesseret i veluddannede unge.

 

Derfor åbner vi blandt andet dørene for folkeskoleelever, som vil i praktik. Det gør vi som en del af Qaqisa-projektet, som bygger bro mellem folkeskolen og erhvervslivet i håb om at motivere flere unge til at tage en videregående uddannelse.

 

Vi støtter også op om projektet Mind Your Own Business, hvor unge får lov til at prøve kræfter som iværksættere. Projektet har til formål at give de unge smag på erhvervslivet og iværksætteriet og give dem modet til at turde stole på sig selv og tage de faglige udfordringer op. INI A/S stiller erhvervsmentorer til rådighed, som sparer med de unge undervejs i hele processen.

 

INIs børnedemokrati er en anden måde at få indflydelse på de unge og lære dem om ansvar og medbestemmelse. Børnene får ordet, og de voksne lytter til deres ideer. Denne læringsproces vil give børnedemokraterne erfaringer, som vil være værdifulde i forhold til deres mod og lyst til at videreudvikle deres demokratiske kompetencer og aktivt skabe indflydelse og medbestemmelse i deres liv. Du kan følge børnedemokratiet her.

 

 

Miljø

Både i boligområderne og på INIs kontorer kan vi være med til at træffe bæredygtige valg.

 

Derfor har INI A/S flere steder oprettet miljøhuse, som hjælper beboerne med at komme af med deres storskrald. Desuden har INI A/S i samarbejde med kommunen opstillet containere i Sisimiut til sortering af glas.

 

Vi arrangerer også oprydningsindsater (Saliineq) i boligområderne i samarbejde med bestyrelserne eller oprydningsindsatser (Saligaatsoq) sammen med andre virksomheder.

 

Derudover arbejder INI A/S på en øget digitalisering, så både lejere og ansatte kan være med til at minimere papirbelastningen.



Du kan finde hele INIs politik for samfundsansvar her.

 

Medlemskaber

INI A/S er desuden medlem af CSR Greenland og Transparency International Greenland.