Går du på en AU Akademiuddannelse eller TNI uddannelse? Og har du brug for en praktikplads?

 

Vi tilbyder lærlingepladser i Sisimiut inden for AU Økonomi- og ressourcestyring samt den grundlæggende kontoruddannelse. Derudover har vi mulighed for i flere byer at tilbyde praktikophold i forbindelse med en anden faglig uddannelse som eksempelvis bygningskonstruktør. Vær opmærksom på, at praktikpladser som studerende på AU Akademiuddannelsen og TNI uddannelsen kun udbydes i Sisimiut. Den studerende skal selv sørge for at skaffe kollegieplads.

 

Vi laver ikke stillingsopslag på praktikstillinger, men modtager meget gerne uopfordret henvendelser.

 

For at komme i betragtning til en uddannelsespraktikstilling, skal man være optaget på en AU Akademiuddannelse eller TNI uddannelse, hvor praktik er en del af uddannelsesforløbet. 

 

Nedenfor kan du læse, hvilke forskellige opgaver man kan blive stillet i de afdelinger, man skal igennem i forbindelse med den grundlæggende kontoruddannelse.

 

Økonomiafdeling

Økonomiafdelingen består af forskellige afdelinger: debitor, kreditor, inkasso og controlling, og lærlinge vil rokere rundt mellem disse i løbet af sit praktikforløb, så de kan prøve kræfter med forskelligartet opgaver inden for økonomi.

 

Som lærling i økonomiafdelingen vil dine primære arbejdsopgaver være:

 

-          Bogføring

-          Rapporteringer – regnskabsaflæggelse mv.

-          Budgettering

-          Analyser

-          Inkasso

-          Support

 

Sagsbehandling

Sagsbehandlingen består af to teams – boperiode og genudlejning, og lærlinge kommer til at stifte bekendtskab med begge teams og deres arbejdsopgaver.

 

Som lærling i sagsbehandling vil dine primære arbejdsopgaver være:

-          Opsigelser

-          Boligrekvisitioner

-          Lejekontrakter

-          Klagesagbehandling

-          Genudlejning af ledige lejemål

 

Kundevejledning

Som lærling i kundevejledning vil dine primære arbejdsopgaver være:

-          Kundehenvendelser – telefonisk, per mail eller ved personligt fremmøde

-          Ansøgninger – afdragsordninger, boligbytning mv.

-          Opskrivning til boligventeliste og ønskeflytning

-          Opslag om oplysninger til brug for bolig




Mød Rita, som er lærling i økonomiafdelingen.

 

Rita går på AU akademiuddannelse med retningen økonomi og ressourcestyring. I løbet af den toårige uddannelse er Rita i praktik i sammenlagt et år. Rita vil i løbet af det år rokere rundt til alle de interne afdelinger i økonomiafdelingen som f.eks. debitor, kreditor og controlling for at prøve forskellige typer opgaver og få størst mulig udbytte af sit praktikforløb.

 

”Det er spændende og udfordrende at være lærling hos INI A/S, fordi jeg lærer nye ting hver dag og man er meget selvstændig. Der er altid nogen, man kan spørge, men jeg får lov til at lave rigtig mange ting selv.”

 

”Der er god sammenhæng mellem skoleopholdet og praktikopholdet. I skolen lærer jeg teorien, og hos INI A/S bruger jeg teorien til at løse virkelige problemstillinger.”

 

”I min tid som lærling hos INI A/S har jeg lært at arbejde med deadlines. Der er flere opgaver, som skal være færdig til fastlagt dato, og jeg er blevet god til at vurdere, hvor meget tid de kræver, så jeg kan have opgaverne færdig til tiden. Det hjælper også i forhold til mine opgaver i skolen, hvor der er deadlines, der skal overholdes.”

 

”Jeg er glad for at være lærling i økonomiafdelingen, da der er mange forskellige typer opgaver. Jeg laver for eksempel bankanmodninger, huslejeopkrævninger, opførsler over indbetalinger fra lejere i forhold til forbrug, udbetalinger til lejere med overskudende betaling osv.”


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Annette Simonsen på telefon 86 11 40 eller på mail ansi@ini.gl (taler dansk) eller personalekonsulent Ânínguak’ Lennert på telefon 86 10 57 eller på mail ale@ini.gl (taler grønlandsk).

 

Send din ansøgning til:

 

INI A/S
HR-afdelingen
E-mail:
hr@ini.gl              

Fax: +299 86 57 00

 

Husk at skrive ”uddannelsespraktik”.