Nyheder

Vi administrerer omkring 8.500 boliger i hele Grønland, og for de fleste af os er vores hjem vores trygge base. En af vores mangeårige lejer, Rakel Broberg, fortæller her netop om sin glæde og ansvarsfølelse over sit hjem.

Rakel Broberg bor i Blok 16 i Nuuk. Her har hun i snart 24 år – omgivet af andre mennesker – boet i tryghed.

Rakel kigger tilbage på dengang, hun fik beskeden fra INI: hun havde fået en bolig.

- Da jeg fik indflytningsdatoen at vide og sidenhen fik nøglerne overdraget, husker jeg alle de følelser, jeg der strømmede gennem mig. Jeg var så spændt og lykkelig. Jeg tænkte, at jeg havde fundet det hjem, som var lige mig. Ååh hvor var jeg bare glad! Jeg er stadig meget glad for mit hjem. For ikke at nævne min vidunderlige udsigt. Den betyder også meget, fortæller Rakel.

Vi husker nok alle sammen den følelse, vi havde, da vi flyttede ind i vores hjem. Et sted, vi selv skulle møblere. Som vi selv skulle indrette. Og gøre til et hjem.

- Jeg husker, at jeg indrettede min nye bolig udelukkende med de møbler, jeg elskede. Jeg bor i et lille 2-værelses. Gennem årene er jeg blevet mere og mere lykkelig over mit dejlige hjem og jeg ønsker at bo her i mange mange år endnu, siger Rakel.

Rakel bor i en blok omgivet af en masse mennesker, og gennem årene har hun da også lært sine naboer og andre beboere i blokken godt at kende.

- Jeg drikker kaffe med mine dejlige naboer. Jeg besøger også dem når de holder kaffemik eller går lige over til en lille hyggelig snak. Jeg elsker alle mine naboer og dem der bor ovenpå. Altid en lille snak med dem når vi mødes på trappen eller opgangen. Det er så vigtigt at have gode naboer, pointerer hun.

Lad os lige vende tilbage til udsigten, der også er med til at Rakel holder så meget af sit hjem.

- Efter endt arbejdsdag ynder jeg nogle gange at sidde udenfor i altanen og bare betragte min smukke udsigt, de storslåede omgivelser, i stilhed. Så lader man helt op, fortæller Rakel.

Medansvarlighed

Man skal passe godt på sit hjem, siger Rakel. Hun har friheden og trygheden til at passe på sin bolig og finder det vigtigt, at den er renlig og hjemlig at komme ind til. Hun tager selv ansvaret for sin bolig. Men også at passe godt på og holde rent i trappeopgangen, som hun også føler et medansvar overfor.

- Vi har alle hver især ansvaret for vores hjem, som vi skal passe godt på. Det ligger meget i mine værdier, siger hun.

Til sidst vil Rakel gerne sige tak til INI’s medarbejdere. Hun er nemlig glad for, at de altid er nemme at kontakte og yder en god service, når der er noget, der skal ordnes i hendes hjem.

Ikke kun det, men Rakel er også taknemmelig over de renoveringer, der er blevet foretaget i hendes blok gennem årene. Som for eksempel da man renoverede altanerne. Eller skiftede vinduerne ud med nye, husker hun tilbage med glæde.

- Jeg var så glad for, da jeg ikke længere kunne høre vindens hylen og mit hjem også blev varmere, da vinduerne blev udskiftet. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har levet her trygt og godt i så mange år, for vores hjem er jo noget af de vigtigste, vi har i vores liv, slutter hun.

Vores 30-års jubilæumsavis er nu udkommet.

I avisen kan du blandt andet læse om vores stiftelse, hvordan det er nu og udvikling til fremtiden. Du kan også læse gode tips og vigtige informationer i avisen.

Avisen er udarbejdet i samarbejde med Sermitsiaq.AG.

Læs avisen gratis her: INI i 30 år, god læsning!

Børn og unge fra MTO (Børns trygge værested) besøgte den 5. december alderdomshjemmet Qupanuk i Sisimiut. Her fortalte de ældre børnene om deres barndomsjul. Børnene havde bagt småkager til beboerne, og de vakte stor glæde og ros.

En af dem, der fortalte om barndommens jul, var Julie Bech på 95 år. Hun kommer fra Itilleq og fortalte begejstret hvordan de holdt jul dengang. Lillejuleaften stod de nemlig op til nogle aviser, der var blevet hængt op på væggen. Dengang gemte man nemlig alle aviser man fik hele året, og aviserne var noget, hele familien satte stort pris på. Først den 23. december tog man aviserne frem, og først når alle børnene sov. Der var nemlig billeder i aviserne, og de var noget af det bedste at stå op til.

- Vi lavede også selv vores juletræ. Lyng og enebærbuske samlede vi ude i naturen og når sneen faldt, gemte vi dem under sneen så de kunne holde sig til jul. Jeg husker at vores hjemmelavede træ fyldte hele huset med en dejlig duft, fortæller Julie.

Anne-Marie Schmidt er 75 år. Hun fortæller at de plejede at synge salmer udenfor husene, som hun husker med glæde. De fik så mange lækkerier; æbler, appelsiner, figner og sommetider kringler. Hun fortæller grinende, at de også klædte sig ud til Helligtrekongersdag.

- Vi kom sod i ansigtet fra ovnens kul og klædte os ud. Vi var helt ugenkendelige. Jeg husker en episode, hvor vi var godt i gang med Helligtrekonger og vi fik besked på at gå i kirke. Der sad vi med hele ansigtet smurt i sod og holdt gudstjeneste, griner Anne-Marie.

Rebekka Petersen, 68 år, kommer fra en bygd ved Aasiaat og fortalte også om deres jul, som var meget lig Karl Berthelsens.

Karl Berthelsen er 78 år og fortalte, hvor meget hele familien glædede sig til jul. Især børnene. De vidste nemlig, de skulle få nyt tøj.

- Og alle de lækkerier, som vi slet ikke fik til hverdag. Æbler, appelsiner og figner. Alt disse bestilte vores forældre fra bygdens butik, fortalte Karl og oplyser, at 24. december var børnenes jul, mens 25. december var både de voksne og de ældres jul.

- De ældre var meget glade og taknemmelige over at få besøg fra børnene og MTO’s medarbejdere. De vil gerne have vi besøger dem igen, vi svarede dem selvfølgelig det gør vi hjertens gerne, siger MTO leder Minannguaq Zeeb.